Skip to main content

Vredeshåndtering

Oplever du, at vreden ind imellem løber af med dig? Har du svært ved at tænke klart og rationelt, når vreden tager over? Og bliver du overvældet af skyldfølelse og skam, når vreden har fortaget sig?  

Hvis du kan genkende ovenstående, kan det være en god ide at søge hjælp til håndtering af din vrede. 

Vrede er i sin grundform en ganske naturlig følelse, som alle mennesker oplever fra tid til anden. Følelsen kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle oplever f.eks. at blive tavse, indebrændte eller begynde at græde, mens andre giver sig til at råbe, smække med dørene eller udvise voldelig adfærd. Selvom vrede som følelse hverken er ubetinget god eller dårlig, er det vigtigt, at du kan kontrollere følelsen. Kan du ikke kontrollere din vrede, vil det nemlig gå ud over dig selv, dine kære og øvrige relationer.

Målet med vredeshåndtering er helt grundlæggende at sikre, du kan regulere din vrede og forholde dig hensigtsmæssigt til den. At du har styringen, så vreden ikke løber af med dig.

Play Video

Mark fortæller om vredeshåndtering

Om forløbet

Jeg kan hjælpe dig med at tage kontrollen over din vrede, så du ikke ødelægger relationer og dit eget liv.

Først og fremmest handler det om at forstå, hvad der udløser din vrede, da dette kan være meget individuelt. Et vigtigt element i denne proces er at se på, om der kan være bagvedliggende problemer, der udløser din vrede. 

Jeg ruster dig til bedre at kunne identificere udløsende faktorer for dine vredesudbrud, således du har styringen og kan undgå episoder med uhensigtsmæssig vrede. 

Forløb hos mig er særligt tiltænkt personer, der oplever vrede i forhold til enkeltpersoner eller i afgrænsede situationer. Det kan eksempelvis være i situationer på din arbejdsplads, i parforhold eller lignende. 

Mine forløb er korte og effektive, og du har mulighed for bagefter at fortsætte i et gruppeforløb. 

Sammen skræddersyr vi et forløb, der passer til netop dig og din situation.

Hvis du er i tvivl, om du har brug for hjælp til håndtering af din vrede, kan du få en gratis, afklarende forsamtale.

Hjælp og støtte lige ved hånden

Hvis du oplever et vredesudbrud mellem vores samtaler, hvor du har brug for hjælp til at håndtere situationen hensigtsmæssigt, står jeg til rådighed for en gratis samtale af 5-10 minutters varighed. Dette gælder også, hvis du blot har brug for at få genopfrisket det, vi har talt om under vores samtaler.

Fleksibel terapi

Frygter du at skulle tage fri fra eller involvere dit job, studie eller din skole for at starte i terapi? Det behøver du ikke. Terapisamtalerne kan både afvikles i hverdage og i weekender, ligesom tiderne er fastsat med øje for dine mulige behov. På samme måde står det dig frit for at afvikle forløbet fysisk eller online.

Tidspunkter for samtaleterapi

Hverdage: 08.00 – 20.00.
Weekender: kl. 09.00 -16.00.

Få hjælp til at håndtere din vrede

Profilbillede af Mark Hinchely - rådgiver hos dit udviklingshus

Mit navn er Mark Hinchely. Jeg er bl.a. uddannet socialrådgiver, metakognitiv terapeut og stresscoach, psykatrivejleder, konfliktmægler og har mange års rådgivningserfaring relateret til parterapi, kriser, psykisk sårbarhed og familieproblematikker.

Priser for vredeshåndtering

Fysisk konsultation
885 kr.
Pr. time.
Online konsultation
785 kr.
Pr. time.

Kontakt mig