Stresscoaching

Landsdækkende hjælp

Stressterapi – Få overskuddet tilbage

Afspil video

Når man er stresset oplever de fleste søvnløshed grundet tankemylder. Tankemylder er usammenhængende tanker der myldrer rundt i dit hoved uden at du kan kontrollere det – du er i frit fald. De fleste personer med stress oplever typisk bekymringstanker og grublerier, der kommer og går i en lind strøm.

Stress kan være en positiv tilstand, når tilstanden er kortvarigt og giver dig mulighed for at handle og agere i en situation, der kræver noget særligt. Det kan give ressourcer til at gøre noget ekstraordinært. Den langvarige stress er derimod en tilstand, som kan være risikabel for din trivsel, fysisk såvel som psykisk.

Ofte bemærker vi ikke, at stressen går over i en belastning, før vi ikke længere magter at klare krav og udfordringer, og vi begynder at miste kontrollen over vores hverdag eller arbejdslivet. Der kan opstå situationer, hvor kroppen reagerer med uro, søvnproblemer, eller hukommelsen svigter. Langvarig alvorlig stress kan udvikle sig til egentlige sygelige tilstande med f.eks. angst og depression, fysiske problemer som f.eks. forhøjet blodtryk, mavesår, mv.

Man kan dog blive behandlet for stress – men det handler om at søge hjælp i god tid. Hos Dit Udviklingshus har vi mange års erfaring med behandling af stress. 

Vores stressterapi er baseret på en metakognitiv behandling. Her vil du få værktøjer til hurtigt at lindre dit ubehag og dermed få kontrollen tilbage. 

Metakognitiv tilgang
I den metakognitive tilgang til stress er fokus lagt på arbejdet med tankerne. Vha. samtale om tankerne, øvelser og hjemmearbejde arbejdes der med at få minimeret bekymringer, grublerier mv. Når der er skabt fysisk og mental ro, kan der arbejdes med det, der er det egentlige problem, og som udløste en stressreaktion.

Formålet med processen er, at der skabes varige løsninger, og at du får relevante værktøjer til at håndtere stress. Både i den aktuelle situation og fremadrettet, hvis du igen oplever en sårbarhed ift. stresssymptomer. Du vil i forløbet mærke, at ubehaget allerede efter første samtale er markant formindsket. Et stresscoaching-forløb vil oftest være af 4-6 samtaler, hvor der imellem samtalerne arbejdes med opgaver hjemme.

Indhold i processen
Den metakognitive terapi er effektiv, og du vil oftest kunne mærke forskel fra første samtale. Forløbet er kort, og du støttes til at få redskaber, som gør dig i stand til at tage ansvar for dine tanker. Langt overvejende består terapien i samtaler, øvelser og hjemmearbejde.

Terapeut
Mark Hinchely

Mark har mere end 20 års erfaring med personlig afklaring og rådgivning og over 10 års erfaring med konfliktmægling og parterapi. Dertil livsterapi som stressterapi, angstterapi og vredeshåndtering.

Tlf.: 23741631
E-mail: mh@udviklingshus.dk

Mine behandlingspriser
Kontakt mig her

Skal vi samarbejde om at løse
dine udfordringer?

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.