Mark Hinchely

Socialrådgivning

Jeg hjælper dig med at navigere i sociale problemer og sociale situationer, som du har svært ved at håndtere. Herunder ser du eksempler på områder, hvor jeg har stor erfaring, men herudover tilbyder jeg også mere bred socialrådgivning.

Du er velkommen til at kontakte mig med henblik på en individuel konkret vurdering af, om jeg kan varetage netop din sag.

Bisidderhjælp

Som professionel bisidder støtter jeg dig ved samtaler med offentlige myndigheder. Jeg kan hjælpe dig med at stille relevante spørgsmål, have overblik og holde styr på, hvad der er blevet sagt og besluttet under mødet samt konsekvenserne heraf. Dernæst får du hjælp ift. dine rettigheder.

Alle mennesker har ret til en bisidder, både børn, unge, voksne og ældre. Som professionel bisidder kan jeg forberede dig på den samtale, som du skal deltage i. Vi taler om, hvilke spørgsmål der stilles, hvem der deltager, hvad du selv ønsker at spørge om osv. Derved sikrer vi det bedste udgangspunkt for en god og velforberedt samtale, hvor vi sikrer dine interesser.

Forældrestøtte iht. Serviceloven § 54

Jeg tilbyder min hjælp som bisidder ved møder og særligt gennem støtte i kontakt til kommune og anbringelsessted. Jeg hjælper dig med at blive hørt og navigere i det svære felt, når dit barn er blevet anbragt. 

Der er uden tvivl mange følelser på spil, når dit barn er anbragt, og det kan være svært at overskue samtaler med offentlige instanser og de mange formelle krav. Her kan jeg hjælpe dig med at bevaret overblikket og kortlægge dine og dit barns rettigheder. 

Din vej videre

Jeg har mange års erfaring med at vejlede og støtte mennesker i at se og nå mål i deres liv, bl.a. i deres arbejdsliv. Her kan jeg hjælpe dig med at se helheder og vælge den rette vej for dig. Måske føler du, at du er gået i stå og trænger til nye perspektiver og redskaber til at finde og skabe nye muligheder for dig? Her kan jeg hjælpe og støtte dig.

Mentorløsninger

Det kan være svært at være ledig og tilknyttet et jobcenter med de krav, der stilles. Som mentor kan jeg støtte dig i at nå de aftalte mål samt åbne op for nye udviklingspotentialer i dit arbejdsliv.

Rådgiver

Mark Hinchely

Socialrådgiver

Mark har mere end 20 års erfaring med personlig afklaring og rådgivning og over 10 års erfaring med konfliktmægling og parterapi. Dertil livsterapi som stresscoaching, angstterapi og vredeshåndtering.

Susanne Hinchely

Socialrådgiver

Susanne er uddannet socialrådgiver og metakognitiv stresscoach. Hun har mangeårig erfaring inden for psykisk sårbarhed og relationen til arbejdsmarkedet, samt hvordan den enkelte kan finde sin egen vej frem.

Mark Hinchely

Mine behandlingspriser

  • Et modul af 60 minutter
    885 kr.
  • Blokke af 6 moduler af 60 minutter
    4425 kr.
  • Pr. halve times transport, hvis jeg skal køre ud til dig
    442 kr.
  • Pris pr. km, hvis jeg kører ud til dig, hvis distancen er mere end 8 km, som lægges oveni samtalens pris
    1,94 kr.

Kontakt mig her

Se, hvilke behandlinger vi tilbyder dig

Adresse

Hindbærvangen 69
2765 Smørumnedre

Kontakt

Tel.: +45 23 74 16 31
kontakt@udviklingshus.dk